Telte


Når en familie ikke umiddelbart kan påbegynde genopbygning af deres hjem, kommer vi med store og solide telte, som kan modstå både ekstreme vejrforhold og temperaturer.

Ikke kun vores organisation, men også vores nødhjælp er fleksibel. Vi har således et bredt udvalg af forskellige telte. Fra isolerede telte hvor man sikkert kan placere en brændeovn, til mindre telte der kan benyttes på små områder og telte der, om nødvendigt, kan holde i årevis. Vi dækker det hele.

Byggematerialer


Vores ShelterKits indeholder holdbart værktøj og materialer som er skræddersyet til at dække alle behov.

Det værktøj og de materialer vi leverer giver mulighed for umiddelbart at påbegynde genopbygningen af familiers hjem. Fra solide presenninger og træ til bølgeblik og rumdelere.

Vores ShelterBoxe indeholder også håndværktøj, der kan bruges til at lave møbler, hugge brænde og udføre diverse småreparationer.

Lamper drevet af solceller


Vores solcellelygter lyser i op til 16 timer på en enkelt opladning. De er lette og kan flyde i vand, og kan benyttes under alle forhold.

Solcellelygter oplyser ikke bare mørke og farlige stier. De gør det muligt for mennesker at lave mad og børn kan lave lektier. Også i mørke. De er med til at skabe et sikkert miljø hvor mennesker kan genoptage deres daglige rutiner.

Holde sig varm


Uldtæpper, teltbunde og madrasser giver ikke bare livsgivende varme, men også komfort når familier forsøger at komme sig efter en katastrofe.

Disse enkle genstande kan benyttes på en række forskellige måder, fra sengetøj til rumdelere, og bidrager til at gøre et tilflugtssted til et hjem.

Rent vand


Når katastrofer ødelægger landskaber og tvinger familier langt væk fra deres hjem, kan det være særdeles vanskeligt at skaffe adgang til rent vand.

Ved at udstyre familier med vandbeholdere og vandrenseudstyr bliver rent drikkevand én ting mindre at bekymre sig om.

Mad


Måltider er med til at knytte familiebånd i hverdagen.

Ved at udstyre familien med solidt køkkengrej har de mulighed for at tilbringe kvalitetstid sammen under et måltid. Måltider som skaber normalitet og giver næring.

 

 

Uddannelse


Når naturkatastrofer ødelægger bygninger og familier flygter, bliver børns uddannelse som oftest afbrudt.

Vores “Schoolboxes” indeholder alt det som en lærer skal bruge, for at kunne tilbyde børn undervisning.

Den smarte optræksradio gør det muligt at lytte til undervisningsprogrammer, og kridt og maling kan bruges til en tavle på hvilken som helst plan overflade.

Forskellige aktivitetspakker giver børnene en sund og fortjent pause fra det kaos der ellers omgiver dem.