ShelterBox anvender frivillige til at levere nødhjælpen. Dem kalder vi ShelterBox Response Team Members. Det er dem, der er bindeleddet mellem donorerne og dem der modtager hjælp.

Har du lyst til at få den mest intentensive uddannelse som nødhjælpsarbejder, så tilbyder ShelterBox årligt et kursus for 30 – 40 kursister. Kurset varer ca. tre måneder, og indledes med en teoretisk del, som afsluttes med et udtagelsesforløb, som fører til den endelige uddannelse, der varer 9 dage og som foregår i Sydengland. Du er først fuldt uddannet, når du har gennemført dine første to udsendelser, som du har sammen med en eller to erfarne SRT members.

Uddannelsen kræver et betydeliget engagement og lysten til at udvikle færdigheder som kommunikation, planlægning, diplomati og beslutningskraft. ShelterBox beskriver kravet, som det at ville gå den ekstra mil (To go the extra mile). Du vil blive udsendt til de mest fjernt beliggende områder i hele verden – og det til fods, i båd eller ad næsten ufremkommelige veje .

Uddannelsen betales af ShelterBox.

Du skal være villig til at lade dig udsende med et døgns varsel og i en periode af 2 – 3 uger.

Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder, så kontakt ShelterBox formand Karsten Thuen på mailadressen info@shelterbox.dk

Den 1. oktober startede en ny ansøgningsperiode for dem, der ønsker at blive medlem af ShelterBox Response Team.

At være medlem betyder at du rejser ud i områder og hjælper efter en katastrofe. Det er udfordrende på mange måder, og ansøgningsprocessen er ganske hård. Sidste gang søgte 400 fra hele verden, og kun 18 blev medlem af ShelterBox Response Team.
Hvis du bliver optaget venter træning og uddannelse i flere runder, før du er klar til at rejse.

Sådan fungerer det:

Trin 1: Online test
Ligger mellem 1. oktober og 9. november 2018. Du finder den under dette link.
Trin 2: Ansøgningsskema
Udfyldes mellem 12. november og 30. november 2018.
Trin 3: Interview
ShelterBox udvælger et antal personer, der indkaldes til interviews fra 14. januar – 8. februar 2019.
Trin 4: En fire dags lang træning, som du selv skal betale for.
Du skal være tilgængelig en af følgende perioder:
7-10 marts 2019 i Texas USA
21-24 marts 2019 i Cornwall England
28. marts 2019 i Cornwall England
4-7 april 2019 Cornwall England
Trin 5: Online uddannelse
1. maj – 16. august 2019
Trin 6: Træning i Cornwall England. Nu betaler ShelterBox alle dine omkostninger.
30. august – 9. september 2019.

Vi har brug for mange mennesker, der ønsker og kan rejse ud i verden, så hvis du er interesseret, er du velkommen til at indsende din ansøgning.